Sydhavnens forlag

logo for Enghave Kanal

Enghave Kanal

Karens Minde

Karens Minde

Karens Minde er i dag Sydhavnens kulturhus, men stedet har en lang historie bag sig. Den nuværende hovedbygning er fra 1880, men der var bygninger længe før.

Karens Minde ca. 1880

Gården opstod, da Kongens Enghave blev udstykket i 1795. I mange år hed gården Lises Minde, og havde skiftende ejere. Den lave bygning i baggrunden er det gamle stuehus fra Lises Minde.

I 1809 købte apoteker Marx Boye gården, og han sad på Lises Minde i 47 år. Han ejede Løveapoteket på Amagertorv, som var et af Københavns største og bedste apoteker. Han boede over apoteket sammen med sin familie, tjenere og ansatte og brugte Lises Minde som lystgård. Haven brugte han til dyrkning af lægeurter til apoteket samt til botaniske studier. Her har han bl.a. dyrket bulmeurt mod smerter og dårlige tænder; malurt mod stinkende ånde, søsyge og bylder; skarntyde som kunne nedtone kønsdriften; og pastinak som kunne styrke potensen og var virksomt imod diarre og tandpine. Man kan sige, at hans fremstilling af medicin var en forløber for Løvens Kemiske Fabrik, i dag Leo Pharma.

Kort over de gamle gårde i 1853

Kort over de gamle gårde i 1853, da Karens Minde stadig hed Lises Minde. Grunden gik lige ned til stranden.

Marx Boye valgte i en høj alder at sælge Løveapoteket og flytte ud på sin lystgård. Her boede han med sine to døtre på skift og tjenestefolk, indtil han i 1856 døde i den høje alder af 88 år.

Jacob Arnkiel købte gården i 1856, og det var ham, der gav gården navnet Karens Minde efter sin mormor, Karen Schmidt, som var gift med te- og porcelænshandler Christoffer Wanscher. Jacob Arnkiel var grosserer og vinhandler i København, og han forpagtede driften af gården ud og brugte den selv som lystgård.

Johan Keller

Johan Keller, stifter af asylet Karens Minde.

Arkitekten Vilhelm Klein

Vilhelm Klein, Karens Mindes arkitekt

Johan Keller havde arbejdet med udviklingshæmmede og under studieophold i udlandet set, hvordan man der behandlede disse mennesker. Han oprettede i 1865 et hjem for udviklingshæmmede, hvor de kunne bo under værdige betingelser, men der var ikke plads nok. I 1879 bevilligede Rigsdagen så Johan Keller et lån til "oprettelse af et Asyl for uhelbredelige Aandssvage", og der skulle ydes et årligt tilskud. Keller købte lystgården Karens Minde, og han ansatte arkitekten Vilhlem Klein til at stå for et nyt byggeri, som stod færdigt året efter. Karens Minde fungerede som institution for udviklingshæmmede i de næste 107 år. Johan Keller har også fået opkaldt en vej efter sig her i Sydhavnen.

Beboere på Karens Minde 1895

Kvindernes spadseregang var adskilt fra mændenes og begge var indhegnet. I baggrunden ses vaskehus og hestestald, som senere blev overtaget af Børnenes Dyremark, men desværre brændte. Foto fra Illustreret Tidende 1895, Det Kongelige Bibliotek.

Arkitekten Vilhelm Kleins bygning fra 1880 er inspireret af den nederlandske renæssance, som vi også kender fra gamle bygninger som Rosenborg, Børsen. På Karens Minde kan man se mange træk, der er hentet fra denne stil: facadernes lyse, pudsede bånd, der forbinder vinduerne og markerer hjørner og facader. Der er indfatninger omkring vinduer og døre, indgangspartierne har rundede portaler, og over vinduerne udsmykning. Også de allegoriske figurer hele facaden rundt er inspireret af hollandsk renæssance.

Senere tilbygninger til Karens Minde blev varetaget af arkitekten Einar Thuxen, som valgte en anden byggestil end Kleins. Hans valg af en neo-klassicistisk stil er meget forskellig, men går godt i spænd med de ældre dele p.gr. af den stramme enkelhed i formen og valget af småsprossede vinduer som i den gamle bygning.

Karens Mindes facade mod øst fra 1914.

Einar Thuxens tilbygning fra 1914 benytter stor regelmæssighed og symmetri i vinduernes gentagelse på facaden, som næsten er blottet for overflødige udsmykninger og dikkedarer. Dette fremhæver den næsten pompøse barokke gavlrejsning over indgangspartiet. Også det valmede tag er med til at fremhæve indgangspartiet.

I 1987 flyttede institutionen for udviklingshæmmede og bygningen stod til nedrivning. Lokale beboere åbnede en café i den tomme bygning og startede Børnenes Dyremark. Efter års forhandlinger med kommunen og en ombygning og istandsættelse, blev stedet igen taget i brug 1997 til bibliotek og bydelsråd – så længe det varede. "Karens Minde Kulturhus" blev officielt indviet i 2000. I dag er stedet det daglige centrum for et bredt udvalg af kulturelle uden- og indendørs aktiviteter – og benyttes flittigt af bydelens beboere i alle aldre.

Enghave Kanal • email: pelind@comxnet.dk •