Sydhavnens Lokal-TV

Enghave Kanal

Plakat

Plakat med Sydhavnen 1916

Plakaten "Frederiksholm 100 år" er reproduceret efter litografi af Franz Šedivý fra ca. 1916, Det Kongelige Bibliotek. 70 cm x 49 cm, pris: 50 kr.

Frederiksholms Tegl- & Kalkværker

Det store teglværk lå ved det nuværende Borgbjergs Vej fra 1871 til 1918 og leverede mursten til Københavns voldsomme vækst i disse år. Se mere om teglværket her.

Arbejdernes Kooperative Byggeforening påbegyndte i 1913 opførelsen af Frederiksholm Haveby, og på billedet står de første tre karréer færdige langs P. Knudsens Gade. Byggegrundene var købt af Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, og AKB havde sikret sig forkøbsret til en meget stor del af teglværkets grunde. Teglværket ønskede at fremskynde salget af sine grunde, fordi ler- og kalkforekomsterne var opbrugt. Litografiet blev formentlig fremstillet på initiativ af Frederiksholm Teglværk for at fremme afsætningen af AKB’s boliger og dermed salget af byggegrunde, jf. billedets titel ”Andelsselskabet Frederiksholm Haveby”.

I 1916 indgik teglværket aftale med kommunen om anlæggelsen af Teglværkshavnen, og dette gav mulighed for også at sælge erhvervsgrunde her. Filmen "Sydhavnen 1880 til i dag" handler om havnens grundlæggele og udvikling - se mere om filmen om havnen her

DVD-filmen "Frederiksholm 100 år - 1913-2013" af Paul-Erik Lind skildrer baggrunden for Frederiksholms opståen og udvikling gennem den kooperative bevægelse.

Køb af DVD-film og plakat: Vi sender gerne, det koster 30 kr. i forsendelsesomkostninger. Klik her for at skrive til os

Enghave Kanal • Sydhavnens forlag • email: pelind@comxnet.dk •